Jeg har fundet opskriften på en af mine yndlingsblogs; www.foodfanatic.dk. Jeg har lavet en smule om hist og her, men det er i det store hele den samme. Normalt laver jeg en mindre portion i en 18 cm rund form, men denne kage er bagt i en 24 cm springform. Man kan finde ud af hvilke mængder af ingredienser man skal bruge, alt efter hvilken størrelse form man har på www.kagekonen.com
Det her er egentlig en chocolate mud cake med mini skumfiduser, men siden min veninde meget passende døbte den "pindsvinet" har den ikke heddet andet.
Ingredienser
220 g god mørk chokolade
(jeg brugte Valrhona Manjari 64 % cacao)
220 smør
1,6 dl espresso
(jeg er så heldig at have en Nespresso maskine - ellers er instant eller stærk kaffe fint)
480 g sukker
125 g selvhævende mel
125 g mel
50 g god kakao
½ tsk. natron
4 æg str. M/L
6 spsk. rapsolie
1,1 dl kærnemælk
Hvis man ikke lige har selvhævende mel, kan det laves ved at blande 215 g mel, 2½ tsk. bagepulver og 3/4 tsk. fint salt. Det giver mere end man skal bruge i opskriften, men så har man jo til næste gang - for der bliver en næste gang.
Pisk æg, olie og kærnemælk sammen og kom den smeltede chokoladeblanding i. Rør til sidst melblandingen i.
Hæld dejen i en 24 cm springform, foret med bagepapir. Kagen skal bages ca. 1½ time. Jeg tjekker altid efter 1 time for at se hvor langt kagen er fra at være færdig. Den er færdig, når man kan stikke en hæklenål eller andet i den stil i og der ikke kommer dej med ud.
Når kagen er afkølet laves ganache til at overtrække den med
Ingredienser
200 g god mørk chokolade
70 g saltet smør
1 spsk. piskefløde
Pynt
75 g mini skumfiduser
Smelt smør og chokolade i en skål over vandbad. Tag skålen fra varmen og tilsæt fløden. Afkøles til den er blevet lidt tykkere og nemmere at arbejde med. Kom den på kagen og drys til sidst skumfiduserne på.
Mia, Er blevet forelsket i dit Pindsvin!!!
SvarSletMums den er god. Elsker alt det chokolade <3
Knuz Ratna
Det er jeg virkelig glad for :-)
Slet