Jeg var i Grønnegårds Teatret igår og ville gerne have en dessert med, som var nem at transportere - og spise.
Det viste sig at denne kage var ret optimal. Den bliver ret klæg, nærmest konfektagtigt, så man behøver ikke store mængder af den. Hvedemelet er skiftet ud med hasselnøddemel.
Ingredienser
35 g god kakao
80 ml varmt vand
150 g mørk chokolade
140 g saltet smør
125 g farin
150 g rørsukker
125 g hasselnødder
4 æggeblommer
4 æggehvider
Tørret morgenfrue til pynt
Tørret morgenfrue til pynt
Creme fraise 18 % som tilbehør
Tænd ovnen på 200 grader (ikke varmluft). Kom bagepapir i en bradepande på 25 x 35 cm.
Blend/hak hasselnødderne til mel. Jeg bruger en lille hakker der sættes til stavblenderen. Den er vældig effektiv og der kan lige være den mængde der skal bruges her.
Rør kakao og varmt vand sammen i en skål. Hak chokoladen groft og smelt den med smør i en skål over vandbad. Rør det sammen med kakaomassen og rør farin, sukker, hasselnøddemel og æggeblommer i.
Pisk æggehviderne helt stive og vend dem forsigtigt i chokolademassen over fire omgange.
Hæld dejen i bradepanden og bag kagen midt i ovnen i ca. 45 minutter. Læg eventuelt noget stanioel over efter ca. 30 minutter, så den ikke bliver for mørk.
Der er kun et problem med denne kage, der er aldrig nok af den :-) Heldigvis for mig er kæresten nøddeallergiker, så der er i det mindste mere til mig.
SvarSletLækker svampet inden i, lige som den skal være!