Pages

mandag den 16. juli 2012

Cheesecake med mango og passionsfrugt

Blogger i øjeblikket fra Tanzania, hvor jeg har fået lov at låne et køkken. Har benyttet lejligheden til at kreere en kage med to af de lokale frugter, som tilfældigvis er mine favoritfrugter. Denne opskrift giver en næsten fifty fifty fordeling af bund og fyld. Hvis man vil have en "normal" mængde fyld, skal man fordoble denne del af opskriften.


Denne kage kræver ikke brug af ovn, så tænker at det er en udemærket renovering-af-køkken-kage eller jeg er lige flyttet på kollegie-og-har-ikke-tænkt-mig-at-anvende-fælleskøkkenet-kage. Man skal dog være i besiddelse af en mikrobølgeovn (ikke at forveksle med en mikroovn) eller en kogeplade. Man kan ikke få helt de samme ingredienser her som i Danmark, så istedet for en 24 % creme fraise må bruges en 18 %. Passionsfrugter koster nærmest ingenting hernede og smager fantastisk. Man skal lige spotte at de er gule og ikke brune, ligsom mangoerne også kan være gule og ikke grønne. Begge dele smager fortræffeligt både som frugt i sig selv og som juice. 

Ingredienser
16 digestive kiks
75 g smeltet, afkølet smør
350 g flødeost (jeg brugte Philadelphia - selvfølgelig ikke light)
200 g creme fraise 24%
1 tsk. vaniljesukker
100 g sukker
1 moden mango


Knus kiksene ved at komme dem i en frysepose og tæve dem med en køkkenrulle. Alternativt forsigtigt mase køkkenrullen henover posen. Bland dem med smørret og mas det med hænderne ned i en springform på 24 cm, hvor der er kommet bagepapir i bunden. 

Pisk flødeost, creme fraise, vaniljesukker og sukker sammen til en ensartet masse med en elpisker. Der var lidt væske i beholderne med Philadelphia, som jeg hældte fra før jeg blandede det med de øvrige ingredienser. 

Skræl mangoen med en skarp kniv og skær frugtkødet i små terninger. Bland dem i massen og hæld den over kiksebunden. Sæt herefter kagen på køl i nogle timer eller natten over. Jeg kom den først på køl og derefter i fryseren en times tid på grund af tidspres. Formoder at den også kan sættes i fryseren med det samme.


Ingredienser til sirup lavet på passionsfrugt
3 dl passionsfrugtkød
3/4 dl vand
100 g sukker

Bland ingredienserne i en gryde og varm forsigtigt op. Kog det i ca. en halv time, alt efter hvor tyk en sirup der ønskes. Tag gryden af varmen og hæld siruppen igennem en si, for ikke at få kernerne med. Sæt den på køl og servér den sammen med kagen. 

Der bliver en god portion af denne opskrift. Mindre kan gøre det, but why do that? Siruppen bliver forholdsvis syrlig, hvilket passer godt til den (trods alt) lidt fyldige kage. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar