Klatkager er risengrødens svar på biksemad. Og ligesom biks er de bare helt fantastiske.
Ingredienser
450 g kold risengrød
2 økologiske ikke for store æg
35 g hvedemel
25 g sukker
1 vaniljestang
Kom risengrøden i en skål og tilsæt æggene et efter et under omrøring. Rør forsigtigt hvedemelet i. Flæk vaniljestængerne og skrab kornene ud. Brug en kniv til at trykke kornene ud i sukkeret, så de bliver godt fordelt. Kom sukker og vaniljekorn ned til resten og rør et par omgange.
Kagerne steges på en varm pande med smeltet smør i et par minutter på hver side.
Klatkagerne serveres med en god marmelade (her min svigermors) og eventuelt lidt sukker til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar