Pages

søndag den 17. maj 2015

Rabarbersaft

Vi er godt inde i rabarbersæsonen og det kan på bedste vis fejres med lidt rabarbersaft. Det er nemt at lave og smager af sommer med solskin på. I år har jeg været så heldig at få rabarber fra min brors meget store og velassorterede præstegårdshave, som også indeholder bl.a. blåbær, hindbær, æbler og bier. Organiserede bier. 


Oplistningen af ingredienser er mere end rettesnor end en facitliste. Man kan justere sødmen og vaniljesmagen og gøre det mere eller mindre sirupsagtigt. 

Ingredienser
600 g rabarber i tern
1,5 dl rørsukker
8 dl vand
1 tynd vaniljestang

Skyl rabarb erne godt og skær eventuelle urenheder fra. Skær dem i tern på ca. 1x1 cm og kom dem sammen med vand og rørsukker i en gryde  Skær vaniljestangen over på langs og på tværs og kom den ned til rabarberne. Bring det hele i kog, skru ned for varmen og lad det koge i et kvarter. Sæt gryden til afkøling på køkkenbordet  


Når det er afkølet skal det hele hældes igennem en si. Herefter kan saften kommes på flaske og kompotten på glas. 


Når saften skal drikkes blandes den op med enten vand eller danskvand og godt med isterninger.


Kompotten kan spises som marmelade, kommes over skyr eller lægges i lag med makroner og flødeskum til en trifli. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar