Ingredienser til nærmestuendelig mange småkager
150 g smør
100 g kokosmel
100 g havregryn
1 tsk bagepulver
2 økologiske æg str. M/L
250 g sukker
- Start med at smelte smørret i en gryde.
- Bland herefter kokosmel, havregryn og bagepulver i en skål og rør smørret i.
- Imens piskes æg og sukker på en røremaskine eller med en elpisker til det er lyst og luftigt.
- Vend de to blandinger sammen og brug to teskeer til at sætte dejen på bageplader beklædt med bagepapir i klatter på størrelse med en femmer og ca. ½ cm høje. Der skal være rigeligt med mellemrum dem, da de flyder meget ud.
Bag småkagerne ved 180 grader på næstøverste rille i ca. 6-8 minutter alt efter størrelse. Der er meget kort tid mellem succes og skændsel.
Lad dem køle af på en rist, måske lidt i lag. Hvis de mister deres sprødhed kan de "tørres" lidt i ovnen ved 100 grader (ikke varmluft) i 5-10 min.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar